Produktudvikling og designstrategi.

Jeg kan hjælpe dig videre, og guide dig forbi unødvendige forhindringer, i hele udviklings-fasen, fra ide til produktion af et produkt. Du kan altid ringe til tegnestuen og få en uforpligtende snak om produktdesign.

Tag initiativ til at få drøftet din ide eller dit design brief. Det koster dig ikke noget, og er helt uforpligtende. Sammen kan vi lægge en strategi for, hvordan en tanke kan blive til et koncept, og hvordan et koncept kan blive til et produkt. Vi gør, med andre ord, tanker og ideer til rigtige produkter, der skaber værdi, for dig. 

Jeg er en uafhængig industriel designer, med egen tegnestue og værksteder. Der med en baggrund fra Designskolen Kolding, en maskinarbejderuddannelse og en god del erfaring i produktudvikling, anvender moderne 3D programmer til at udvikle brugervenlige produkter. Mine samarbejdspartnere og jeg, har en holistisk tilgangsvinkel til produktdesign, hvilket betyder at vi tænker hele produktet, og dets samspil med brugeren og miljøet.

Industrielt design, produktdesign, eller opfindelser. Mit udgangspunkt for produktudvikling er research. I mit arbejdsliv som Industriel Designer, kommer jeg vidt omkring, i design, konstruktion og produktions-modning af produkter. Jeg er, vandt til at lave teknisk design i samarbejde med produktionsvirksomheder, løbende. Og det har lært mig en masse om, hvilke muligheder eller begrænsninger, en given produktionsmetode har, samt hvilket niveau af innovation man kan sigte efter, i forhold til et givent budget. Det hjælper ikke at lave noget der ser super godt ud i et 3D program, hvis det ikke kan lade sig gøre at fremstille det, af økonomiske eller produktions-tekniske årsager.  

Jeg har arbejdet med produktudvikling indenfor medico området, landbruget, den industrielle proces industri, arkitektur, belysning og uderuminventar, værktøj, mekanik og maskineri, illustration og kunsthåndværk, home og living produkter, og ikke mindst udvikling af produkter til tredje verdens lande. Det sidste som projekter af personlig interesse.

Et af mine specialer er, at formgive produkter der kan fremstilles uden, eller med minimale værktøjsomkostninger. Det kommer sig af mine egne projekter, til tredje verdens lande, som i nogen tilfælde er konstrueret, så de kan fremstilles på værksteder med gammeldags maskineri. Men også af, at jeg har fået mange henvendelser, gennem tiden, af iværksættere fra alle samfundsklasser, med en god ide de gerne vil videre med, uden at skulle investere stort, i værktøjer. Jeg er selvfølgeligt også glad for at udføre produktdesign hvor budgettet tillader investering i værktøjer. Her er formgivningsmulighederne generelt, flere. Som du kan se et eksempel på i linket. Der viser yellowonehandsafes produkt til øget håndhygiejne i sundhedsvæsenet.

Jeg har undervist i formgivning og industrielt designrelaterede fagområder i 6 år, på Designskolen i Kolding, og været sparringspartner for hundredevis af studerendes formgivnings udfordringer, både i Danmark og Kina. Det har skærpet mig i, at give feedback på nye ideer, og på at evaluere hvordan de kan fremstilles og markeds føres. Her kan du se eksempler fra designudvikling og forsknings projekter jeg har medvirket i.

Opfindelser, mekanisk konstruktion, konstruktion af sprøjtestøbte plastemner og håndoplagte glasfiberemner, støbte, bukkede og maskinelt bearbejdede metaldele. Samt produkter der indeholder elektronik. Se eksempler på tidligere opgaver her. Idag er 3D print teknologien også på et niveau, hvor det er muligt og rentabelt at producere, visse emner, i forskellige plastarter, både hårde og gummilignende, samt i keramik og metaller, som messing, kobber, guld, sølv og stål.

Jeg kan også tilbyde at fremstille produktions-grundlag og udvikle prototyper.

^

Design

”Produktudvikling går hurtigere med en industriel designer” Jeg kan hjælpe dig den direkte vej fra ide til færdigt produkt.

I designprocessen tager jeg udgangspunkt i analyse af muligheder og begrænsninger, for at skabe det bedste beslutningsgrundlag.

Du slipper for fordyrende misforståelser og ender med et produkt, der står stærkere mod alle de andre, i markedet.

Jeg kan medvirke til at dit projekt kommer sikkert i mål, og bidrage med alt fra strategisk planlægning og projektledelse til delydelser i designfasen.

Jeg kan formgive og designe dit produkt, 3D konstruere det, fremstille tegninger og filer til produktion og værktøjsfremstilling, samt bygge dine prototyper.

Lad os tage en uforpligtende snak om produktudvikling.

^

Konstruktion

Min tegnestue kan tilbyde 3D CAD. konstruktion og visualisering af dine ideer.

Siden 2001 har jeg brugt 3D programmet Solid Works til forskelligt artede opgaver, og kan levere filer i en lang række formater.

3D CAD konstruktion, giver et forbedret grundlag for videreudvikling og beslutningstagning tidligt i produktudviklingsfasen. Samt tidsbesparelse, optimeret projekt økonomi og reduktion af startomkostninger.

3D filer eller tekniske tegninger, er det du skal bruge hvis du vil spørge på priser på både produkter og værktøjer, i hele verden.

Med en 3D fil kan jeg levere 3D printede prototyper i over 16 forskellige materialer. Herunder metaller, plastarter, voks, gips, og gummilignende materialer. Til stærkt konkurrencedygtige priser.

^

Produktion

Med lang erfaring i maskinindustri, kan jeg bistå med knowhow om materialer og produktions teknikker.

Mange års arbejde med produktudvikling, har givet mig et realistisk syn på  hvad der kan produceres, i forhold til et budget.

Så hvis du ønsker realistiske innovative koncepter indenfor en fastsat økonomisk ramme, så er jeg en mulig samarbejdspartner.

Gennem tiden har jeg opbygget et netværk af under-leverandører, som leverer halvfabrikata til prototyper eller store og små serier.

Inhouse har jeg værksteder med højteknologisk udstyr til produktudvikling, prototype, model og små serie fremstilling. Herunder CNC fræsere, drejebænk, 3D printer, vacuumformer, plastbukker, alle svejsearter, savning, slibning osv.

Jeg kan hjælpe dig med at vælge den sikreste vej, fra Ide til færdigt Produkt.

Lad os finde den bedste måde til at få dit produkt i markedet. Ring 4126 6709   Man. – Fre. 900 – 1800.