Industriel design research
Industriel design koncept
Industriel design fra ide til produktudvikling

Produktudvikling og designstrategi.

Jeg kan hjælpe dig videre med produktudvikling og designstrategi, og guide dig forbi unødvendige forhindringer i hele produkt udviklingsfasen, fra ide og formgivning til produktion og sourcing af nye produkter.

Sammen kan vi lægge en strategi for, hvordan dit produkt kan målrettes brugeren samt fremstilles og markedsføres.

Produktdesign der dækker behov.

Mine samarbejdspartnere og jeg, har en holistisk tilgangsvinkel til produktudvikling, hvilket betyder at vi tænker hele produktet, og dets samspil med brugeren og miljøet.

Vores udgangspunkt for produktudvikling og designstrategi er research, fordi det giver det bedste beslutningsgrundlag at kende den kontekst som produktet skal virke og konkurrere i.

Vi tilbyder design, konstruktion og produktions-modning af produkter, og kan udføre teknisk design i samarbejde med dig og produktionsvirksomheder løbende i udviklingsforløbet.

Gode råd om hvad der kan lade sig gøre for pengene.

Vi kan medvirke til at definere hvilke muligheder eller begrænsninger, en given produktionsmetode har, samt hvilket niveau af innovation man kan sigte efter i forhold til budgettet.

Startup omkostninger. Værktøjsinvestering eller ej.

Lang erfaring fra samarbejder med producerende virksomheder gør det lettere for os, at konstruere produkter i et 3D program, så de efterfølgende er realistiske at producere, både i forhold til produktionsteknik og økonomi. 

Vi kan formgive produkter der kan fremstilles uden, eller med minimale værktøjsomkostninger. Jeg har selv erfaring fra projekter til tredje verdens lande, som i nogen tilfælde er konstrueret, så de kan fremstilles på værksteder med gammeldags maskineri.

Vi er selvfølgeligt også glade for at udføre produktdesign hvor budgettet tillader investering i værktøjer. Her er formgivningsmulighederne generelt flere, som du kan se et eksempel på i linket der viser yellowonehandsafes produkt til øget håndhygiejne, eller værktøj for IRWIN der efterhånden har solgt i 3 cifrede million antal.

Produktionsgrundlag du kan producere dit produkt efter.

Vi kan tilbyde at fremstille produktions-grundlag og udvikling af prototyper, i mange materialer og med eller uden mekanik og elektronik.

Uafhængig designer der har dit behov i fokus.

Mine partnere og jeg er uafhængige af produktionsvirksomheder, hvilket betyder at vi helt frit kan søge den bedste løsning på hvordan dit produkt kan fremstilles.

Uddannelse fra Designskolen Kolding, en maskinarbejderuddannelse, over 20 års erfaring i produktudvikling samt anvendelse af moderne 3D programmer giver et godt grundlag for at udvikle brugervenlige produkter med dig.

Fra “Medico” til kunsthåndværk.

Erfaringer fra arbejdet med produktudvikling indenfor medico området, landbruget, den industrielle proces industri, arkitektur, belysning og uderuminventar, værktøj, mekanik og maskineri, illustration og kunsthåndværk, home og living produkter, og ikke mindst udvikling af produkter til tredje verdens lande, kan måske komme dig tilgode i dit næste projekt. 

Ring for en uforpligtende snak.

Du kan altid ringe til tegnestuen og få en uforpligtende snak om produktdesign, produktudvikling og designstrategi.

Vi syntes selv at vi er ret skarpe i, at give feedback på nye ideer, og på at evaluere hvordan de kan fremstilles og markeds føres. 

Tag initiativ til at få drøftet din ide eller dit design brief. Det koster dig ikke noget, og er helt uforpligtende. Sammen kan vi lægge en strategi for, hvordan din tanke kan blive til et koncept, og hvordan dit koncept kan blive til et produkt.

Vi kan gøre tanker og ideer til rigtige produkter du kan skabe værdi med. 

^

Design

Produktudvikling går hurtigere med en industriel designer. Jeg kan hjælpe dig den direkte vej fra ide til færdigt produkt.

I designprocessen tager jeg udgangspunkt i analyse af muligheder og begrænsninger, for at skabe det bedste beslutningsgrundlag.

Du slipper for fordyrende misforståelser og ender med et produkt, der står stærkere mod alle de andre, i markedet.

Jeg kan medvirke til at dit projekt kommer sikkert i mål, og bidrage med alt fra strategisk planlægning og projektledelse til delydelser i designfasen.

Jeg kan formgive og designe dit produkt, 3D konstruere det, fremstille tegninger og filer til produktion og værktøjsfremstilling, samt bygge dine prototyper.

^

Konstruktion

Min tegnestue kan tilbyde 3D CAD. konstruktion og visualisering af dine ideer.

Siden 2001 har jeg brugt 3D programmet Solid Works til forskelligt artede opgaver, og kan levere filer i en lang række formater.

3D CAD konstruktion, giver et forbedret grundlag for videreudvikling og beslutningstagning tidligt i produktudviklingsfasen. Samt tidsbesparelse, optimeret projekt økonomi og reduktion af startomkostninger.

3D filer eller tekniske tegninger, er det du skal bruge hvis du vil spørge på priser på både produkter og værktøjer, i hele verden.

Med en 3D fil kan jeg levere 3D printede prototyper i over 16 forskellige materialer. Herunder metaller, plastarter, voks, gips, og gummilignende materialer, til konkurrencedygtige priser.

^

Produktion

Med lang erfaring fra maskinindustrien, kan jeg bistå med knowhow om materialer og produktions teknikker.

Mange års arbejde med produktudvikling, har givet mig et realistisk syn på  hvad der kan produceres, i forhold til et budget.

Så hvis du ønsker realistiske innovative koncepter indenfor en fastsat økonomisk ramme, så er jeg en mulig samarbejdspartner.

Gennem tiden har jeg opbygget et netværk af under-leverandører, som leverer halvfabrikata til prototyper eller store og små serier.

Jeg har rådighed over værksteder med højteknologisk udstyr til produktudvikling, prototype, model og små serie fremstilling.