
Opgave
Produktudvikling og 3D konstruktion af sikkerhedsbelysning til vej, tog og metro tuneller med Safeexit i Danmark, og deres produktion i Indien.
Mit bidrag
Lysarmatur udvikling og 3D konstruktion sammen med Safeexits produktchef Karsten Kristoffersen.
Sparring om konstruktionen af forskellige sikkerheds lysarmaturer i forhold til gældende standarder.
Fremstilling af grafik til piktogrammer med individuel meterangivelse.
Sikreste udgang i en nød situation.
Lysarmaturernes formål er at skabe opmærksomhed om flugtvejsruter i vej og tog tuneller.
De trekantede armaturer kan slukkes i den ene side, og dermed vise hvilken vej der er sikrest at bevæge sig i for at finde en nødudgang. Det er jo ikke nødvendigvis den korteste rute der er den sikreste, hvis der er røg eller brand i den, eller hvis den er spærret.
Holdbarhed i agressivt miljø.
Armaturerne skal kunne holde til sure miljøer og til varme fra brand i en given periode, og ikke mindst, kraftig højtryksrensning fra en maskine der kører forbi. Disse faktorer stiller store krav til styrke og tæthed i lysarmaturerne.
Negativt tryk.
Et tog der kører med høj hastighed indeni en tunnel skaber et sug efter sig som man næsten kan sammenligne med at være i et støvsugerrør. Armaturerne skal kunne holde til dette negativt tryk, uden at blive revet fra hinanden.
Funktion frem for form.
Der er stillet store krav til funktionalliteten i produkterne og der er taget højde for at de skal være lette at servicere. Disse krav overskygger skønheden i designet. Altså funktionallitet frem for form. Og det er der vel også en skønhed i.
Standarder at overholde.
Armaturerne er konstrueret til at leve op til kravene i følgende standarder:
DS/EN 60598-1 (General requirements)
DS/EN 60598-2-22 (Emergency lighting)
DS/EN 1838 (Emergency escape lighting)
IEC 60 529 (IP rating)
IEC 60068-2-13 1983 (Decompression – Compression)



