Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten

Udvikling af stensmykker.

Jeg har i mange år, haft som hobby at slibe sten og ædlere sten, særligt opal. Her kan du se eksempler fra min udviklingsproces, som er i gang, og som nok, aldrig slutter.

Ringen herover er en sammensætning af sandsten, fundet på den jyske vestkyst, og Etiopisk Welo opal. Jeg bliver aldrig træt af at se på farvespillet i opaler. Der er ikke 2 der er ens.

I diamant, hvor det er en kombination af slibningens facetter og deres vinkler, der sender lyset der kommer ind i diamantens tavlefacet, ud ud igen, i alverdens farver. (tavlefacetten er den flade der er i toppen af stenen)

I opal er det bitte små transparente kugler af Silikat der bryder lyset og skaber farvespil. Afhængigt af kuglernes størrelse, sendes farver af forskellig slags, tilbage i øjet, på den der ser dem. Farvespillet skabes i kuglernes mellemrum.

Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten 3

Koordinater over hvor stenen er fundet.

Det er mit mål at lave fingerringe af sten, fundet i Danmark, hver ring vil have information om, på hvilke koordinater den er fundet.

Jeg har skaffet granit og marmor fra Italien og Sverige, til at lave formforsøg med. Og er blevet ret fascineret af granitten, som ses i mange forskellige varianter og farver, herunder nogen der har effekter lignende opal.

Så jeg kommer nok til at lave en kombination af disse i fremtiden, også. 

Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten 4

Værktøj til fremstilling af stensmykker.

Jeg har i længere tid været i gang med at lave værktøj til at effektivisere fremstillingsprocessen.

Og med granitten og marmoren, starter jeg med at skære klodser ud som disse. den spidse ring på den lyse marmor er for øvrigt lavet af flint fra vestkysten i Danmark. Den er ikke polleret endnu.

Ser man den op mod lyset kan man se bittesmå fossiler inden i den.

Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten 5

Skitse modeller.

Den store herre/dame ring er flækket, fordi jeg ikke havde fundet ud af at bore korrekt i materialet.

Det problem har jeg løst, nu. Så den gemmer jeg som en skitse eller model, til at fremstille andre ringe, efter.

Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten 6

Udfordringer i fremstillings processen.

Den grå granit ændrer farve til mørkegrå, når man finsliber den, og til sort når man polerer den. Jeg vil lave forsøg med disse kontraster, som kan ses øverst i midten.

Jeg tænker også at fræse mønstre i den polerede overflade, på min cnc. fræser. Jeg fik nemlig karbid fræsere med, da jeg købte den for mange år siden. Det lyder måske umuligt, men det er ganske let at fræse i granit, hvis man har det rette værktøj.

Jeg har fundet en metode til at spænde ringen op i fræserens skruestik, endnu. Jeg skal nemlig undgå at den flækker, når jeg spænder på den. 

Produktudvikling og Industrielt Design Fremstilling af prototyper af smykker i sten og ædelsten 2

Simpelt formsprog.

Eksemplerne her, er forsøg med form og udvikling af en metode, hvor jeg prøver at finde grænserne for hvad jeg kan fremstille på boremaskine, slibehjul og plansliber, i et simpelt geometrisk formsprog.

Jeg stræber ikke efter at lave udskæringer og figurative elementer, som det eksempelvis er tradition i Kinas jade eller Grønlands hvaltand. Men udelukker ikke at jeg kommer til at fremstille små skulpturer og figurer i sten.