Opgave

I samarbejde med dyrlæge Lotte Skade fra Seges, at udvikle to ergonomisk korrekte pattegrise, for at undersøge om de kan anvendes til undervisning af dyrlæge studerende, og til produktudvikling af redskaber til håndtering af pattegrise, således de levende dyr skånes. De to grise har samme alder, og viser hvor forskellige grise er.

Mit bidrag

Afstøbning af smågrise i gips, og viderebearbejdning af gipsen, samt formfremstilling til støbning af silikone grise, der har en vægt der næsten svarer til den levende pattegris.

Fremstilling af silikoneform over gipsmodel

  Forbedring af dyrevelfærd

Dyrlægestuderende

Projektet har til formål at afprøve om ergonomisk korrekte kopier af smågrise, kan anvendes af dyrlægestuderende til at øve sig på, ved indlæring i, at give bedøvende indsprøjtninger, i forbindelse med mindre operative indgreb. Hvis det er tilfældet, skånes de levende grise for de første forsøg, den studerende udfører. Og de studerende behøver ikke at besøge besætninger i hold, men kan gøre de indledende øvelser på skolen.

Samarbejdsparter

Projektet er udtænkt af dyrlæge Lotte Skade fra Seges.

Anden anvendelse

I forbindelse med udvikling af produkter til behandling af smågrise, kan de nye gummigrise, anvendes til at se om prototyper passer til dyrene, uden at man behøver at tage dem ud af staldene. De må nemlig ikke komme tilbage igen, af hensyn til spredning af sygdomme i danske svinestier. Man må heller ikke bare, tage et prototype fra en stald til en anden, den skal desinficeres og i karantæne i en længere periode. Alle disse nødvendige sikkerhedsprocedurer, er gode for svinebedrifterne, men nødvendigvis besværliggørende for mig, som designer. Det problem er der nu en løsning på, i den indledende udviklingsfase. Og man kan vente med at afprøve, på levende dyr, til senere i produktudviklingsfasen.

Indfarvet silikonegris i gipsform

Fremstilling af støbeforme.

Her kan du se noget af processen, med støbning af  gummigrise. En af udfordringerne har været ørerne og halerne på smågrisene, som skulle ændres, da de ellers ville blive meget skrøbelige i silikonegummi. Det var også nødvendigt at ændre på rynker, øjne og symmetri, da en død gris ikke er helt det samme som en levende.