Produktudvikling i fritiden på bakketoppen i 2022.
Til dagligt når jeg er med som produktudvikler i mine klienters projekter, hvor det er vigtigt at skabe værdi for dem, for de penge de investerer i mig, er konteksten i produktudviklingsforløbet selvfølgeligt mere forpligtende, end den er når jeg går rundt i haven hjemme på bakketoppen.
Her har jeg mit hobbyværksted som nok har større maskiner end de flest, fordi jeg jo har en baggrund som maskinarbejder.
Jeg kan trylle med de der maskiner, ikke så hurtigt som en tryllekunstner, men der kan komme de forunderligste ting ud af at bruge lidt tid i værkstedet. Og det sker af og til, at jeg først går op i huset, når solen går ned som den gjorde den aften, i videoen her over, som er en del af udsigten fra mit værksteds vindue.
Grunden til at skyerne flyver så hurtigt hen over himlen er ikke fordi det stormer, men fordi videoen er optaget som “time lapse” hvor der tages fotos, med intervaller som man selv kan indstille. I dette tilfælde et interval på 10 sekunder mellem hvert billede.
Jeg tager mange “timelapse” videoer i naturen, for jeg kan se nogen mønstre i dens bevægelser, som jeg først opfatter når tiden bliver speedet op.
Nye forsøg og eksperimenter.
Jeg kan ikke lade være med at lave nye eksperimenter hele tiden, måske fordi jeg lige står og mangler noget der ikke findes, eller for for at teste en ide. Det kan også være for at reparere noget af alle de slags værktøj der hører til i mit liv.
Her har jeg afprøvet asketræ fra askegrene fra haven. De er ikke så lige som de skafter man køber, men efter min mening både charmerende og kønne. Den grønne farve har jeg blandet af linolie og gult og grønt pigment, det er kun malet på det halve af skaftet og ikke i den ende man håndterer. Det ser lidt ud som om det grønne fra haven kravler op ad skaftet. Riven er monteret med håndtaget fra et skuffejern. Jeg har brugt dem til at flytte mange kubikmeter jord, perlesten og sand gennem tiden. Det giver et effektivt redskab med kombinationen af rivehovedet og håndtaget, der gør det let at hakke riven i, og trække i det man vil sprede eller flytte.
Ny plantepind der passer til plantebakkernes form.
Haven på Bakketoppen starter i et lille drivhus hvor jeg planter frø i bakker. Hver bakke indeholder 50 planter. Efter et stykke tid i drivhuset med optimale forhold, har planterne opnået en størrelse der giver dem de bedste chancer for at gro i den fri natur, og konkurrere mod snegle, katte og fugle. Plantebakkerne er firkantede, så jeg har prøvet at fremstille en firkantet plante pind, for at gøre transplanteringen så let som mulig, og det virker fint.
Ny frugtplukker til bær og blommer.
I haven på bakketoppen er der mange gamle høje træer med mirabeller af forskellig art og kirsebær og blommer som jeg selv har plantet. Sidstnævnte har efterhånden også vokset sig så store, at jeg ikke kan nå op til frugterne mere.
I 2022 bar alle træerne rigtigt meget frugt, specielt kirsebærrene. Normalt når fuglene at tage de fleste, men i år var der i overflod til både dem og os. Den æbleplukker jeg havde var ikke rigtigt god til bærrene, De slap igennem tænderne på den, og derfor er jeg gået igang med at eksperimenter med en ny, som det ses herover. Den virker, men der kommer en optimeret version 2 i denne sæson.
New Coments