Prototype af cyklon
Så fik jeg bygget en prototype af en cyklon til støv og spån opsamling.
Nu bliver det meget nemmere at holde værkstedet rent og støvfrit.
CNC fræseren som nogen gange kører et døgn, støver hele rummet til. Ind i mindste hjørne.
Jeg vil også bruge den til udsugning ved skivepudseren og drejebænken, og ikke mindst til svejserøg ved svejsebordet.
Den kan ikke suge metalspåner, men mest Cibatool og Renshape, samt støv og spåner fra andre plastarter og træ, som er klassiske modelmaterialer til model fremstilling.
Cibatool og Renshape fås i alverdens hårdheder, lige fra flamingo lignende, til så hårdt, at man kan lave midlertidige presseværktøjer af det.
Mit værksted er ikke så stort, så jeg må tage uderummet i brug til at svejseemne i denne størrelse.
Det var også rart da udsugningen jo ikke var etableret endnu 🙂
For at øge effektiviteten og mindske friktionen af støvpartikler mod indersiden, er indersiden polleret.
Når man slukker for udsugningen, bliver der ikke hængende så meget støv på de indre flader, som kan blive pustet ud af støjfilteret, ved opstart, fordi cirkulationen tager et lille tidsrum om at blive bygget op i hastighed (vortexen), og dermed ikke slynger partiklerne ned i affaldsbeholderen.
Hvis du gerne vil have dine rustfri emner pollerede er det et godt tricks at bruge en korn 60 flapskive til vinkelsliberen og komme polervoks på. Det er hurtigt og effektivt.
Her er cyklonen ved at være samlet.
Den består af 2 valsede rør,
1 valset kegle,
2 kantbukkede plader der bliver til et rundt rør der går over i et rektangulært,
En snegl indeni,
1 laserskåret flange,
1 standard udsugnings bøjning og et standard udsugnings samle stykke.
Valsede og laserskårne dele har jeg fået lavet hos Larsens eftf. og udsugningsdelene er fra Lemvigh Müller.
Udsugningens motor er placeret i garagen, så den ikke larmer udenfor og i værkstedet.
For at væggen ikke skal gå i svingninger er den bygget op af 2 lag finer, med isolering og kraftige afstivninger, imellem.
Selve sugeren er en, der er fremstillet i Italien, og jeg har modificeret den, så den passer til standard udsugnings rør. Her i 160 mm. dimension.
Under cyklonen er en tæt beholder, der opsamler støv og spåner.
Til venstre en lyddæmper, der tager de højeste resonanser fra udblæsningen, den blæser ned i en brønd der, tager de lave resonanser.
Det virker, så fint, at den kan køre om natten, uden at det kan høres 5 meter derfra.
Jeg mangler endnu beklædningen af ydervæggen, men den må komme senere.
Nu har jeg en udsugning, der er effektiv, stille og forholdsvis billig.
Det er en luksus at kunne slibe og svejse indendørs, uden at ødelægge helbredet og uden at forstyrre naboerne.
Specielt i min branche, hvor alting haster, og de sidste dage i projekter, snarere er døgn.
Det er en luksus, og helbredsmæssig nødvendighed, endeligt at have en udsugning over svejsebordet, og ved de støvende maskiner.
Jeg har konstrueret cyklonen i Solid Works.
Konstruktion i Solid Works, giver mig mulighed for at kunne udfolde de enkelte dele, og lave filer til bestilling af valsede og laserskårne emner, hos min underleverandør.
Tabeller og papers fra internettet er en stor hjælp til at få produkter til at virke, første gang.
Herunder ser du tabellen der er dimensioneret efter, og et paper der gør dig og mig klogere på cykloners virkning og konstruktion.
New Coments